Guides

Guide til oprettelse af begivenheder på Facebook

Begivenheder på Facebook kan være en effektiv og billig måde at promovere dit kommende virksomhedsarrangement på. Det er dog vigtig at være bevidst omkring de små detaljer ved oprettelsen af begivenheden og promoveringen. Derfor har vi ved Discover Denmark lavet denne guide, som hjælper dig til oprettelse og promovering af begivenheder på Facebook.

 

Facebook begivenheder er en god måde at få kunderne til at støtte op om din virksomhed, mærke eller produkt. I forhold til statusopdateringer på din Facebookside, så spredes Facebook begivenheder hurtigere, og det er tilmed nemmere for dine følgere at dele det med deres venner. Det er også en måde, at nå ud til flere end din normale in-house markedsføring, idet det er muligt at invitere dine følgere, af din Facebookside, til din kommende begivenhed.

Begivenhederne kan enten være offentlige, hvor alle kan se, dele og deltage i begivenheden eller de kan være private, hvormed det kræver invitation for at kunne se begivenheden.

 

Sådan opretter du din kommende begivenhed

Når du er logget ind på din virksomhedsprofil på Facebook, så får du nedenstående skærmbillede:

Du klikker på de tre prikker (1), som du finder i den øverste bjælke under dit coverbillede, hvorefter du trykker på “Opret begivenhed”.

Der kommer et nyt vindue frem, hvor du skal udfylde alle informationer omkring din begivenhed, herunder en passende overskrift, tidspunkt og detaljer omkring din begivenhed. Nogle af de vigtige informationer vil blive uddybet i det følgende:

Du har mulighed for at uploade et billede eller video. Det er her en god idé at gøre brug af et engageret billede eller en sigende video.

Som det fremgår skal begivenhedens navn være kort og tydelig, og må maks være på 64 tegn. Navnet på begivenheden er det første følgerne eller deltagerne ser, så navnet må gerne skabe en form for interesse for dem.

Under “Beskrivelse” kan du kort og præcist gøre klart, hvad din begivenhed kommer til at omhandle. Det er en god idé, at skrive det på en æggende og vækkende måde, så det skaber interesse hos dine følgere og/eller kommende deltagere.

“Nøgleord” er ord, som beskriver din begivenhed. Eksempelvis hvis du afholder høstfest i forbindelse med efterårsferien, så er det en god idé at gør brug af nøgleord såsom: “høstfest”, “efterårsferie” og lignende, hvorfor det gør det muligt for Facebook brugere, som ønsker at finde begivenheder i efterårsferien, at se din begivenhed også.

Afholder du en begivenhed, hvortil kunderne skal købe billetter, så er det fordelagtigt, at indsætte et link, så de nemt og hurtigt kan finde det sted, hvor de kan købe billetter.

Skal kunderne kunne komme i kontakt med dig og derved kunne stille opklarende spørgsmål, hvortil andre kan se det, så er det fordelagtigt at vinke af “Alle kan lave opslag (anmeldte opslag skal godkendes”.

Vinker du af i “Vis gæsteliste” kan dine deltagere se, hvem som deltager, og det kan være med til, at nogle flere får lyst til at deltage også.

 

Når du har trykket på “Offentliggør” i nederste højre hjørne, bliver begivenheden vist på din tidslinje, og vil være synlig for dine følgere. Hvis du deler begivenheden, så del den sammen med en fængende tekst, så dine følgere ved, hvad begivenheden går ud på. Det er en god idé hele tiden, at holde dine følgere op på begivenheden og holde dem opdateret.

Du kan også vælge “Boost begivenhed”, hvilket betyder, at såfremt begivenheden er offentlig og alle kan deltage, så kan det nå ud og blive delt på andre Facebook-brugers tidslinje, hvorfor det kan nå ud til et større antal brugere.

 

Det interessante først

Det er en god idé, at have i mente under hele oprettelsen af begivenheden, at det skal være let og forståeligt, men på en spændende og fængende måde. Begivenhedens navn skal vække interessen ved dine følgere og gerne så meget, at de får lyst til at dele eller tagge deres venner i det. De praktiske informationer skal være let at finde, men det skal ikke være det første i beskrivelsen af begivenheden - forestil dig at du skal skrive en nyhedsartikel, det interessante først og bagefter kommer det lidt mindre interessante, men dog stadig vigtige.

Der er rigtig mange ting, som man skal være parat på, og det kræver lidt mere tid end én normal statusopdatering, men husk på, at det er en god måde at promovere sig på og ikke mindst - øvelse gør mestre!

 

Vi håber, at du med denne guide får blod på tanden, og får lyst til at oprette din kommende begivenhed på Facebook og dermed også automatisk dele den på Discover Denmarks hjemmeside - vi tror på, at dette vil skabe en stor værdi for vores brugere og din kommende kunde.